Jeg har netop opdaget, at jeg er blevet bedt om opskriften på knækbrød - den kommer her ! Jeg har fået den af en veninde, hvor den oprindelig kommer fra, ved jeg ikke .
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3½ dl mel
2 dl vand
1 1/4 dl olie
1 tsk bagepulver
2 tsk fint salt
Rør alle ingredienserne sammen og del dejen i to portioner.
Hver portion rulles ud mellem to stykker bagepapir på en bageplade. Fjern det øverste stykke bagepapir og skær dejen for med en kniv, hvor knækbrødet skal deles efter bagningen.
Bag knækbrødet midt i ovnen ved 200 gr. i 15-20 min., til det er gyldent. Lad det køle helt af på en bagerist og opbevar det i en lufttæt beholder, så sprødheden bevares.
For egen regning vil jeg tilføje, at det smager forrygende godt. Til de af jer, der er opmærksomme på hvor meget fedt I indtager : husk, at fedtet her er det gode ! - det er det animalske fedt vi især skal holde øje med.
Viser opslag med etiketten knækbrød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten knækbrød. Vis alle opslag
Abonner på:
Opslag (Atom)