onsdag den 17. september 2008

Første indlæg på egen blog

Tja - det måtte vel komme. Når alle andre gør det, så vil jeg da også :-)
Præcis hvad jeg kan og vil bruge bloggen til, er lidt uklart for mig, men det kommer vel efterhånden. Nu er den her ihvertfald, så må vi se.

Grunden til, at det blev nu er, at jeg har ferie. Dejligt med efterårsferie, så tæt på sommerferien - trist at der så efterfølgende er så længe til juleferien...
I morgen drager jeg til Fyn. Skal holde week end med gamle veninder; vi mødes én gang om året og har gjort det i snart 25 år ! I begyndelsen havde vi alle vores rok og en masse uld med, siden har det ændret lidt karakter. Vi snakker, hygger og får noget god mad . Vi forsøger også at være kulturelle, ser det lokale museum o. lign.
I år er det mig der planlægger, så det er tanken at vi skal på heldags vandretur lørdag, med frokosten i rygsækken. Nu håber jeg så blot, at vejret bliver godt.