tirsdag den 30. december 2008

Godt Nytår


Her på årets sidste dag, vil jeg ønske alle et GODT NYTÅR.

Om lidt vil jeg - for sidste gang i år - køre til træning i Fitness centret og herefter er der så atter nogle dages afslapning. Dejligt. Det dér med at holde fri, er stærkt vanedannende :-)

Pas godt på jer selv, både i aften og i hele det næste år.

mandag den 29. december 2008

Knækbrød

Jeg har netop opdaget, at jeg er blevet bedt om opskriften på knækbrød - den kommer her ! Jeg har fået den af en veninde, hvor den oprindelig kommer fra, ved jeg ikke .

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3½ dl mel
2 dl vand
1 1/4 dl olie
1 tsk bagepulver
2 tsk fint salt

Rør alle ingredienserne sammen og del dejen i to portioner.
Hver portion rulles ud mellem to stykker bagepapir på en bageplade. Fjern det øverste stykke bagepapir og skær dejen for med en kniv, hvor knækbrødet skal deles efter bagningen.

Bag knækbrødet midt i ovnen ved 200 gr. i 15-20 min., til det er gyldent. Lad det køle helt af på en bagerist og opbevar det i en lufttæt beholder, så sprødheden bevares.


For egen regning vil jeg tilføje, at det smager forrygende godt. Til de af jer, der er opmærksomme på hvor meget fedt I indtager : husk, at fedtet her er det gode ! - det er det animalske fedt vi især skal holde øje med.

søndag den 28. december 2008

Tiden løber

Hold da op, hvor tiden løber - nu har vi snart brugt dette år helt op !!
Julen er godt ovre - jeg vil ikke sige overstået, det lyder så negativt :-)

2. juledag var vi på en dejlig tur med lokalafdelingen af Dansk Naturfredningsforening. Vi gik ud over markerne ved Selsø slot - steder hvor man ikke kommer, hvis man går selv. Det var en diset dag, så vi kunne ikke se så langt, men til gengæld gav rimtågen nogle fantastiske, næsten eventyragtige billeder - f.eks dette taget ud over vandet.





Først i december, fik vi tid til at tage en tur til Sverige, hvor vi blev mødt af det fineste vinterlandskab, med uberørt sne. Det er nu flot, og så længe der ikke er mere er det jo også nemt nok !





Jeg har fået lavet en del håndarbejde i disse dage. Bl.a. denne lille nisse, som har været meget længe undervejs - nok et par år ! Jeg har sykit liggende til yderligere 4 nisser - og min ambition er at få dem lavet færdig i løbet af 2009.....vi får se

I dag er planen, at tage lidt på udsalg, måske kan jeg finde en fin bluse til Nytårs aften ? - og forhåbentlig et par sko til brug i fittnes centret.

mandag den 24. november 2008

Bryllup i Krogstrup Kirke





D. 22.1.. blev vores yngste søn gift i Krogstrup Kirke - de er da et sødt par ikke ?



Vi havde en dejlig dag, med en dejlig fest - jeg er sikke på vi alle vil tænke tilbage på dagen med glæde.



Da jeg kørte hjem fra arbejde idag, opdagede jeg pludselig, at jeg sad og smilede - netop ved tanken om den dejlige glædesfyldte dag.

søndag den 2. november 2008

Hjemmebag






I denne week-end kom børne - børnene og deres mor på besøg. Det er jo altid dejligt, og jeg ville gerne kræse lidt. Så jeg bagte knækbrød -uha det smager godt !!!










Og hjemmebagte boller blev det også til - med hakkede mandler og hakkede abrikoser i - dejligt.
Og til aftensmad fik vi dejlig mad lavet i den gode gammeldags Römertopf - det er guf.

søndag den 26. oktober 2008

Vandretur i efteråret









I går var jeg på en herlig vandretur i området omkring Knabstrup og Torbenfelt. Tårnet på billedet er fra Torbenfelt gods.

Som det fremgår af billederne var vejret perfekt til sådan en tur. Jeg nød virkelig efterårsskoven !






I sommer- ferien var jeg på vandretur i Pyrenæ- erne. Jeg var i en gruppe med 14 andre vandrere og var så heldig, at vi virkelig havde det rart sammen. Så rart, at nogle af deltagerne havde arrangeret denne tur for os. Og det var så vellykket.












Tidligere på måneden var jeg i Sverige, hvor farverne jo er lige så vidunder - lige.

onsdag den 8. oktober 2008

Madkursus

Sidste lørdag var jeg på kursus ved Umahro fra Sundhedsrevolutionen. Fantastisk inspirerende - og fantastisk lækker mad. Nu skal jeg så blot forsøge at få det omsat til min hverdag - men jeg har vældig lyst til at prøve ! Hele tanken er at man ved lidt planlægning kan lave superlækker OG sund mad, uden at bruge timer i køkkenet hver dag. Jeg håber jeg får det lært :-)

Hvis du kunne tænke dig at læse / lære mere, kan jeg fortælle at han fremover vil have opskrifter i " Femina " og at han har en hjemmeside du kan læse på.

Så blev det oktober




Da jeg skrev mit første indlæg, forestillede jeg mig at jeg kunne skrive et indlæg ca 1 x om ugen....men jeg tog fejl. Der er, som det fremgår, jo gået meget længere, men tiden er gået godt. Turen til Fyn var fantastisk. Vejret var pragtfuldt med masser af sol og dejlige oplevelser. Det lejede sommerhus lå lige ved vandet, så da det blæste lidt op, kunne vi faktisk høre bølgebruset helt op til huset.






Jeg tog en masse billeder, men især vandet og høfterne - både dem af sten og dem af træ - er flotte. Det var spændende at se det samme stykke strand i forskelligt vejr; der er stor forskel på farverne. Smukt er det uanset hvad :-)





onsdag den 17. september 2008

Første indlæg på egen blog

Tja - det måtte vel komme. Når alle andre gør det, så vil jeg da også :-)
Præcis hvad jeg kan og vil bruge bloggen til, er lidt uklart for mig, men det kommer vel efterhånden. Nu er den her ihvertfald, så må vi se.

Grunden til, at det blev nu er, at jeg har ferie. Dejligt med efterårsferie, så tæt på sommerferien - trist at der så efterfølgende er så længe til juleferien...
I morgen drager jeg til Fyn. Skal holde week end med gamle veninder; vi mødes én gang om året og har gjort det i snart 25 år ! I begyndelsen havde vi alle vores rok og en masse uld med, siden har det ændret lidt karakter. Vi snakker, hygger og får noget god mad . Vi forsøger også at være kulturelle, ser det lokale museum o. lign.
I år er det mig der planlægger, så det er tanken at vi skal på heldags vandretur lørdag, med frokosten i rygsækken. Nu håber jeg så blot, at vejret bliver godt.