søndag den 28. december 2008

Tiden løber

Hold da op, hvor tiden løber - nu har vi snart brugt dette år helt op !!
Julen er godt ovre - jeg vil ikke sige overstået, det lyder så negativt :-)

2. juledag var vi på en dejlig tur med lokalafdelingen af Dansk Naturfredningsforening. Vi gik ud over markerne ved Selsø slot - steder hvor man ikke kommer, hvis man går selv. Det var en diset dag, så vi kunne ikke se så langt, men til gengæld gav rimtågen nogle fantastiske, næsten eventyragtige billeder - f.eks dette taget ud over vandet.





Først i december, fik vi tid til at tage en tur til Sverige, hvor vi blev mødt af det fineste vinterlandskab, med uberørt sne. Det er nu flot, og så længe der ikke er mere er det jo også nemt nok !





Jeg har fået lavet en del håndarbejde i disse dage. Bl.a. denne lille nisse, som har været meget længe undervejs - nok et par år ! Jeg har sykit liggende til yderligere 4 nisser - og min ambition er at få dem lavet færdig i løbet af 2009.....vi får se

I dag er planen, at tage lidt på udsalg, måske kan jeg finde en fin bluse til Nytårs aften ? - og forhåbentlig et par sko til brug i fittnes centret.

Ingen kommentarer: